Domestic violence
Religionsmisbrug - Libyens kvinders største udfordring
I februar fejede en lille, lilla revolution gennem Libyen. Lilla i alle afskygninger og mønstre prydede kvindernes hovedtørklæder, og butikker satte lilla skilte op i vinduerne. Mænd, gamle som unge, trak i lilla slips eller smed et lilla tørklæde om skuldrene for at vise deres støtte til kampagnen Purple Hijab Day.
Smertegrænsen
Med fotoprojektet ”Seven” har kulturformidler Uzma Ahmed Andresen og fotograf Tina Enghoff i form af en stor udstilling på det danske Kongelige Bibliotek og en bog sat fingeren på et af de ømmeste punkter på Danmarks humanitære landkort: Udlændingelovens såkaldte ”Syvårsregel”. Og det er en af Danmarks største kvindelige forfattere, Kirsten Thorup, som har skrevet forordet til bogen. Her rejser hun spørgsmål om, hvor Danmarks smertegrænse går, når det gælder disse kvinder, som er fanget mellem vold og udvisning. De danske udlændingeregler har nemlig betydet, at familiesammenførte kvinder har været stavnsbundet til manden i 7 år, før de har kunnet opnå tidsubegrænset og selvstændig opholdstilladelse. Foråret 2010 blev reglerne lavet om, så der nu skal gå 4 år før kvinderne kan søge om permanent opholdtilladelse. Til gengæld er der nu strengere krav om beskæftigelse, sprog og uddannelse. Herudover findes en 2-års regel, der gør, at kvinderne kan søge om ophold efter 2 år, men det kræver bevis for, at volden har været årsag til samlivophævelsen og at kvinden kan bevise, at volden har fundet sted.
Tal
Der findes ikke tal for, hvor mange kvinder, der bliver udsat for vold og der er stor uenighed om, hvor mange familiesammenførte kvinder, der i skjul fra myndighederne lever med vold fra deres ægtemand. Langt de fleste familiesammenførte kvinder gifter sig med en dansk eller nordisk statsborger.
Familiesammenføringstilladelser i 2009 viser således, at 3.043 ud af 3.662 var til herboende dansk/nordisk statsborger (Udlændingeservice 2010). De nationaliteter, der blev givet flest tilladelser til var Thailand, Tyrkiet og Filippinerne. Årsrapporterne fra kvindekrisecentrene viser, at ca. 40 %, af de årligt ca. 2000 kvinder på centrene, er kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk.
Links
Udenlandske kvinder risikerer at skulle leve med vold, når de gifter sig med en mand i Danmark. Dansk udlændingelov kræver nemlig, at man skal have været gift i mindst syv år for at opnå opholdstilladelse, og det stavnsbinder dem i realiteten til ægteskabet.
Dansk hjælp til voldsramte kvinder
Alle kvinder har i dag ret til et krisecenterophold i Danmark, men det har krævet kamp at nå dertil.
Den første kvindelige filminstruktør i Saudi-Arabien
Hun har fået hademails, spottende sms’er og sågar dødstrusler. Hun er blevet beskyldt for kun at lave fordomsfulde film for Vesten, at kritisere islam og være en skamplet for det saudiarabiske samfund. Men det holder ikke Saudi-Arabiens første kvindelige filminstruktør, Haifaa Al-Mansour, tilbage.
Behovet er der – men kvinderne tøver stadig
”I år får Yemen sit tredje kvindekrisecenter. Og det er tiltrængt, for volden mod kvinder er stigende”, fortæller Salma Ahmed Dhaif Allah.
Salma Ahmed Dhaif Allah arbejder i øjeblikket med forberedelserne til åbningen af et krisecenter i Yemen. Centeret bliver det tredje for voldramte kvinder i landet.
En social indsats
Er en havneby i Egypten ved Middelhavet.En af de største og vigtigste byer i Egypten; nu er den landets næststørste by.Der bor mere end 4 mio. mennesker i byen ifølge tal fra 2006.Byen er delt i seks kvarterer.
”Kvinderne har brug for mange andre former for hjælp end tag over hovedet”, siger Zeinab Mohammad Hassan Moharrem, leder af et krisecenter i Egypten.
Dansk-arabisk indsats for voldsramte kvinder
”I halvfjerdserne var det tabu at tale om vold og om at ændre den marokkanske familielov, men det er lykkedes os at sætte begge dele på dagsordenen og at ændre den offentlige holdning,” fortæller Fatima Outaleb, der er leder for et kvindecenter i den marokkanske hovedstad, Rabat.
Ændret lovgivning har betydet mindre vold
Ændringer i den marokkanske familielovgivning har betydet et fald i antallet af voldsramte kvinder i landet, fortæller Fatima Outaleb.
I Marokko er det ulovligt at skjule en gift kvinde. Derfor befinder leder Fatima Outaleb og de andre ansatte på krisecenteret i Rabat sig i en form for gråzone: