Paragrafguiderne i jurajunglen

» Tilbage til alle nyheder
Bookmark and Share

Paragrafguiderne i jurajunglen

0 kommentarer
» skriv en kommentar
En ting er lov, nedfældet og vedtaget – en anden ting er, om de borgere, som loven skal sikre og beskytte, også får glæde af den. Det kender de alt for godt til på retshjælpscentret i bydelen Temara nær den marokkanske hovedstad Rabat. Her får ressourcesvage borgere, der hverken kender deres rettigheder eller ved, hvordan man gør krav på dem, assistance.
Forfatter: Tekst og foto: Gitte Young
Udgivet: 04-04-2012
Box title: 
Fakta
Box body: 

Københavns Retshjælp

Københavns Retshjælp yder ligesom retshjælpscentret i Temara gratis juridisk bistand til danske borgere. Centrets historie går tilbage til 1885, og det har været model for det marokkanske retshjælpscenter. Det danske center drives af en bestyrelse samt mere end 120 frivillige juridiske medarbejdere, herunder advokater, der også har mulighed for at indbringe klienternes sager for domstolene. Københavns Retshjælps bestyrelsesformand professor dr. jur. Eva Smith, der har en markant profil i den danske offentlighed, når det gælder juridiske rettigheder, er også tilknyttet KVINFO’s projekt i Marokko. Københavns Retshjælp vil også fremover deltage i udvikling af det marokkanske retshjælpscenter   
Læs mere om Københavns Retshjælp
Læs mere om KVINFOs projekt ’Styrkelse af kvinders rettigheder og adgangen til de marokkanske domstole’

 

Moudawana’en

Moudawana’en er den marokkanske familielov fra 2004, der er baseret på - og legitimeret i -  islamiske lovskoler (Sharia). Loven er blevet rost for at fremme ligestilling og kvinders rettigheder, men samtidig har kritiske røster også fremhævet, at loven har været med til at styrke kongens indflydelse i landet.  
Læs mere om Moudawana’en I artiklen fra womendialogue.org
Engelsk oversættelse af Moudawana’en

I oktober 2010 ringede en kvinde på døren til en lejlighed i det fattige område Temara i udkanten af Rabat, Marokko. Kvinden var gravid, efter at hun var blevet voldtaget af en kommunal chef, og hun anede derfor ikke sine levende råd.
Kvinden blev lukket ind i lejligheden, som den allerførste modtager af hjælp fra det retshjælpscenter, der siden den uofficielle åbning i efteråret 2010 efterfulgt af den officielle i foråret 2011, har modtaget omkring 80 borgere med behov for juridisk assistance.     
Den gravide kvinde ønskede først og fremmest, at faderen skulle vedkende sig faderskabet, og fik taget en DNA-test på barnet efter fødslen.


Hendes profil er typisk for centrets brugere. De fleste er kvinder, har lav eller ingen uddannelse, en lav eller ingen indkomst, som er et kriterium for at få hjælp, og samtidig kender de meget lidt til deres juridiske rettigheder. Og det sidste er, ifølge leder af centeret, Fatima Maghnaoui, generelt for borgere i Marokko, og særligt i områder som Temara, hvor analfabetisme er udbredt, men hvor Marokkos familielov, Moudawanaen, som blev indført i 2004, naturligvis også gælder:
’Da loven kom i 2004, blev den slået stort op og lanceret med tv-spots og oplysningskampagner for analfabeter. Men det er jo ikke nok – behovet for information er der hele tiden’, siger Fatima Maghnaoui.


Flest sager om familieret


En foreløbig opgørelse over centrets aktiviteter viser, at de fleste sager netop drejer sig om emner, der er omfattet af Moudawana’en: Der er flest sager om familieret, dernæst om ægteskaber med mindreårige, herefter (kvinders) arveret samt arbejdsret. Dertil kommer sager om forstødelse fra hjemmet, fysisk og psykisk vold, skilsmisse mv. Centret rådgiver ikke om sager vedrørende kriminalret.


’Jeg fremlægger her min sag (…) mod hr (..), som jeg giftede mig med i 2005, og som jeg fik et barn med i december 2008, og som den 16. januar 2011 skiftede låsene til vores hjem, og efterlod mig på gaden med vores barn, og hindrede mig adgang til huset. Og som gentagne gange har smidt mig ud fra vores ægteskabelige hjem. Og som nu ikke tager sig af - og negligerer barnets anliggende. Og som gentagne gange har ydmyget - og overfuset mig med skældsord. Og som ikke vil yde mig nogen form for økonomisk kompensation til afholdelse af de familiære udgifter.’

 

Sådan lyder det i en erklæring fra en anden kvinde, der har henvendt sig til byretten. Og i bunken af sagsmapper på borgere, som centret har hjulpet, ligger flere lignende historier: Kvinder, som er blevet forstødt fra deres hjem efter at have været udsat for fysisk, psykisk og/eller økonomisk vold, og hvis umiddelbare problem er forsørgelsen af sig selv og eventuelle børn. De mangler viden om deres juridiske rettigheder, og hvad de i praksis skal gøre for at gøre krav på deres ret.


Til kamp mod uvidenhed og korruption

Fatima Maghnaoui har været med fra begyndelsen i 2008, lige fra ideen udsprang til grundlæggelsen. Retshjælpscentret er fuld finansieret af danske midler med støtte fra KVINFO, og det er oprettet med Københavns Retshjælp som forbillede, så alle borgere uanset køn kan få rådgivning inden for familieret.

Efter at aftalen om finansiering faldt på plads i 2009, gik processen med at finde en egnet lokalitet i gang. Temara blev valgt pga. den store fattigdom og høje forekomst af analfabetisme. Centrets hovedfokus er at bekæmpe uvidenhed omkring lov og ret, men derudover skal centret også bekæmpe korruption, som også har været – og stadig er - udbredt inden for retssystemet.


Når borgere ønsker centrets rådgivning, skal vedkommende udfylde et skema – eventuelt med hjælp, hvis der er brug for det - med oplysninger om problemets karakter og ønsket løsning samt indkomst- og uddannelsesniveau. Herefter sendes sagen, som nu er oprettet, til vurdering hos én af centrets advokater. Advokaten foreslår herefter et videre forløb, som også kan være hos en anden, relateret hjælpeorganisation, der kan stille op med akut krisehjælp. I tilfælde, hvor det er nødvendigt, skaffer centret også lægeerklæringer til at dokumentere eventuelle overgreb og fysisk overlast.

 

Centret kan ikke selv føre sager men hjælper brugerne til at henvende sig til de rigtige instanser, så de får oplysninger om, hvad de har ret til. Som nu kvinden, der først blev voldtaget, og blev gravid som følge af voldtægten.
Her hjalp retshjælpscentret hende med kontakt til en hjælpeorganisation for kvindelige voldsofre, som i første omgang gav hende yderligere støtte og vejledning.


En alsidig bestyrelse giver vægt og netværk

Ud over lederen beskæftiger centret fire juridiske rådgivere, tre kvinder og en mand. De bemander centret efter en vagtplan, der hænger frit fremme på opslagstavlen i det åbne centrale rum.
En ekstern bestyrelse med repræsentanter fra partnerorganisationer fra det øvrige civilsamfund mødes en gang om måneden. Og alt dette sker i en spartansk, men nydeligt indrettet lejlighed med et kontor, et åbent, centralt møderum, et køkken og et mere afsides møderum til fortrolige samtaler.

 

Fatima Maghnaoui forklarer, at bestyrelsessammensætningen er en af centrets store styrker:
’Kvinderettigheds- og menneskerettighedsorganisationer, krisecentre og psykologer er repræsenteret. På den måde er det nemt for os at sende brugerne videre til andre organisationer, og omvendt kan vi informere om vores arbejde via bestyrelsesmedlemmernes egne netværk’, fortæller hun og tilføjer, at den mangfoldige sammensætning også er afgørende, når der skal lægges pres på myndigheder og beslutningstagere.


En kvindes kamp for en far til sin søn

Og nu tilbage til kvinden, som blev voldtaget, gravid og herefter fik barnet DNA-testet for at fastslå faderskabet: Testen slog fast, at det var voldtægtsmanden, den kommunale chef, som var faderen til barnet. Kvinden gik tilbage til manden, blot for at høre ham benægte DNA-testens resultat og dermed lade sønnen registrere officielt. Juridisk set har børn af ukendte fædre i Marokko samme rettigheder som børn født af en navngiven far, men i praksis bliver de stadig diskriminerede og er stigmatiserede. Kvinden har nu anlagt faderskabssag an mod sin voldtægtsmand og afventer en afgørelse.

 

Siden kvinden med faderskabssagen ringede på døren til lejligheden i Temara, har adskillige borgere benyttet sig af centrets ydelser. Mange har fået kendskab til retshjælpscentret via den pressedækning, der var ved åbningen eller fået det anbefalet af nogle, de kendte. Andre har hørt om centrets eksistens via karavaner, som rullede rundt i lokalområdet.
Erfaringerne fra Temara har overbevist centerets medarbejdere om, at hvis de havde mulighed for at udbrede centrets aktiviteter i hele Marokko, ville det blive modtaget med åbne arme:
’Det er jo altid et spørgsmål om finansiering og kapacitet, men behovet er der helt sikkert, det oplever vi jo hver eneste dag’, siger Fatima Maghnaoui.