Sex på tapetet i Beirut

» Tilbage til alle nyheder
Bookmark and Share

Sex på tapetet i Beirut

0 kommentarer
» skriv en kommentar
World Sexual Health Day i efteråret 2011 blev for første gang markeret i Mellemøsten med udstillingen Good Sex/Bad Sex/No Sex/Your Sex i Beirut i Libanon. 25-årige Rola Yasmine stod bag udstillingen, der udfordrede ideen om sex som tabu.
Forfatter: Susanne Cordes
Udgivet: 10-01-2012
Box title: 
Fakta
Box body: 

World Association for Sexual Health (WAS) blev grundlagt i 1978 som en verdensomspændende paraplyorganisation for NGO-er, der arbejder for at udbrede seksualoplysning.

Læs mere om WAS 

  • 2011 var andet år World Sexual Health Day blev afholdt i hele verden.

Læs mere om initiativet

Læs mere om organisationens arbejde for kvinders seksuelle rettigheder i den muslimske verden, hvor du også kan læse om 2011-kampagnen mod voldtægt indenfor ægteskabet

 

  • Læs mere om den libanesiske LGBTIQ-organisation Helem og deres arbejde for homo-, bi- og transseksuelles borgerrettigheder 

”Det var vigtigt for mig, at være med til at markere World Sexual Health Day. Jeg var en af de eneste fra Libanon og Mellemøsten, der deltog, så på den måde var jeg med til at sætte spørgsmålet om seksualoplysning på dagsordenen i min region”.

Sådan siger Rola Yasmine, 25 år, forsker i reproduktion og seksuel sundhed ved The American University i Beirut, om den kunstudstilling, hun arrangerede i forbindelse med markeringen af World Sexual Health Day d. 4. september i år. 

Rola Yasmine er det eneste medlem fra Mellemøsten i den internationale ungdomsorganisation WAS (The World Association for Sexual Health), der har til formål at fremme kendskabet til seksualoplysning. 

 

Træt af sex i powerpoint

Hendes bidrag til WSHD løb af stabelen under den meget eksplicitte titel Good Sex/Bad Sex/No Sex/Your Sex. Der var ingen tvivl om, at sex og seksuelle relationer var i centrum. Til gengæld nærmede værkerne, der spændte over et bredt spektrum af formater fra tekst, foto og lyd til malerier og videoinstallationer, sig emnet fra hver deres personlige vinkel.  

Masturbation, intimitet, queer-identitet, seksualitet som nydelse, som magt, som stedet, hvor vores identitet sættes i spil; alle aspekter af seksualiteten, også dem, der normalt er tabubelagte, blev diskuteret frit og åbent d. 4. september med afsæt i kunsten. 

”Jeg havde lyst til at lave noget med kunst. Til daglig arbejder jeg akademisk med feltet, og jeg var træt af at tale om seksualitet på den meget didaktiske måde, hvor det handler om tal og statistikker i power-point-præsentationer og forelæsninger”, forklarer Rola Yasmine og uddyber, ”jeg følte også, at det rent faktisk åbnede op for en debat om f.eks. lesbiske kvinder, hvilket er et relativt ukendt begreb for mange mennesker i Libanon.”

"Til daglig arbejder jeg akademisk med feltet, og jeg var træt af at tale om seksualitet på den meget didaktiske måde, hvor det handler om tal og statistikker i power-point-præsentationer og forelæsninger”

På selve dagen for udstillingen oplevede Rola Yasmine, at en syrisk kunstner krydsede grænsen med et værk, som aldrig kunne være blevet udstillet frit i nabolandet Syrien. Hans malerier i kul og akvarel gengav tydeligt den seksuelle akt mellem to mænd. For ham var det afgørende at få lov at udstille sin kunst og få respons uden at blive mødt med trusler eller diskrimination. 

Men selvom Libanon, og især Beirut, er kendt for at have en langt mere liberal holdning til sex end andre lande i Mellemøsten, var det ikke uden risici at stable udstillingen på benene. Rola Yasmine beroligede dog sig selv og de mere urolige af de deltagende kunstnere med, at udstillingen kun strakte sig over 24 timer. Inden for den tidsramme når politiet i Beirut normalt ikke at rykke ud.

 

Dobbeltmoral og hymenrekonstruktion

Rola Yasmine er udover sit arbejde som forsker i seksualitet involveret i en lang række organisationer og sammenslutninger, der alle arbejder for mere oplysning om seksualitet, sikker sex, kvinders rettigheder og homoseksualitet gennem enten aktivisme eller lobbyisme, og hun er hurtig til at stille spørgsmålstegn ved billedet af Libanon som frisindets bastion i Mellemøsten. 

”Skal vi f.eks. lade være med at opfordre til sex før ægteskabet? Det kan vi da godt. Det ændrer bare ikke på det faktum, at folk i realiteten stadig dyrker sex før ægteskabet, hvilket resulterer i en hel del uønskede graviditeter, der igen resulterer i illegale aborter.

Situationen er bedre end mange andre steder, indrømmer hun, men dobbeltmoralen florerer også her i stor stil. Det afspejles især på de internetdebatfora, hvor mange libanesere advarer mod, at den libanesiske kultur bliver for influeret af Vesten og dermed sætter de muslimske værdier under pres. Et synspunkt Rola Yasmine er stærkt kritisk overfor. 

”Skal vi f.eks. lade være med at opfordre til sex før ægteskabet? Det kan vi da godt. Det ændrer bare ikke på det faktum, at folk i realiteten stadig dyrker sex før ægteskabet, hvilket resulterer i en hel del uønskede graviditeter, der igen resulterer i illegale aborter. Som det er nu, er der ingen dokumentation på området, og det kommer der heller ikke, så længe aborter er ulovlige og så længe, der eksisterer en patriarkalsk kønsdynamik, hvor kvinden forventes at være ’ren’”, mener Rola Yasmine. 

Forventningerne til libanesiske kvinder er i det hele taget modsatrettede. Det gængse kvindeideal er lig med den hyperseksualiserede, kurvede kvinde med langt, bølgende hår, et smægtende blik og høje hæle. Samtidig forventes det, at den samme kvinde ikke udlever sin seksualitet, men forbliver jomfru indtil ægteskabet. 

Som et resultat af den selvmodsigelse er hymenrekonstruktion (red. operativt indgreb, hvor jomfruhinden ’genetableres’) ifølge en lang række libanesiske gynækologer den næstmest populære plastikoperation, der bliver udført i Beirut. Kun næseoperationer er mere populære, men fordi hymenrekonstruktioner ligesom aborter er tabubelagte og udokumenterede, er det muligt, at det reelle tal er langt højere end tallet i statistikken. 

Det gængse kvindeideal er lig med den hyperseksualiserede, kurvede kvinde med langt, bølgende hår, et smægtende blik og høje hæle. Samtidig forventes det, at den samme kvinde ikke udlever sin seksualitet, men forbliver jomfru indtil ægteskabet. 

”Det er et hyperseksualiseret samfund, vi lever i her. Ikke kun for kvindernes vedkommende, også for mændenes. Mænd her er meget metroseksuelle. De iscenesætter virkelig sig selv. Alligevel vil de ikke gifte sig med den pige, de har haft sex med før ægteskabet. De vil giftes med hende, der er jomfru. Igen denne dobbeltmoral. Det er derfor, vi har så mange hymenrekonstruktioner her i Libanon. Kvinder har sex før ægteskabet, får genopbygget deres jomfruhinde og er klar igen”, forklarer Rola Yasmine.

 

Hvem bestemmer over kvindens krop?

For Rola Yasmine handler spørgsmålet om seksualitet og dobbeltmoral i Libanon grundlæggende om, hvem der kulturelt set har ejerskab over kvindens krop.

”Det handler om, at kvinder ikke har nogen selvbestemmelse over deres egen krop. Det er her problemet starter, og her det slutter. For så længe du ikke kan mobilisere dig selv, så længe du ikke selv kan sætte grænserne for, hvad du accepterer for din krop, så længe du er i en position, hvor du lader andre diktere, hvad der skal ske med din krop for at opnå selvbestemmelse over kroppen, kræver det, at kvinder her i stor stil bliver bevidste om, hvilket seksuelt spil, de er en del af. Det er den eneste måde, de opnår selvbestemmelse over deres kroppe på. Det er her, man skal starte”.

”Det er et hyperseksualiseret samfund, vi lever i her. Ikke kun for kvindernes vedkommende, også for mændenes. Mænd her er meget metroseksuelle. De iscenesætter virkelig sig selv. Alligevel vil de ikke gifte sig med den pige, de har haft sex med før ægteskabet. De vil giftes med hende, der er jomfru.  

Listen med eksempler på, hvor Rola Yasmine oplever, at kvinder ingen autonomi har over deres krop i det libanesiske samfund, er lang.

Omtrent en måned efter Good Sex/Bad Sex/No Sex/Your Sex deltog hun i One Struggle, One Day-kampagnen (se boks), der i år havde fokus på voldtægt indenfor ægteskabet. I Libanon er voldtægt inden for ægteskabet ikke strafbart. Yderligere er der en kattelem i voldtægtslovgivningen, der gør det muligt for en voldtægtsforbryder at få nedsat sin straf, hvis han frier til sit offer. Hvis han efterfølgende gifter sig med offeret, frafalder straffen helt.

”Hvis lovgivningen i et land er så tvivlsom, smitter det af på indbyggerne, og måden de agerer på”, forklarer Rola Yasmine, der ikke ser megen politisk velvilje i forhold til at ændre forholdene.

”I øjeblikket er der f.eks. ingen kvindelige medlemmer af parlamentet.” Derfor mener hun heller ikke, at der er nogen fortalere for kvinders rettigheder.

  

Homoseksualitet som tabu

Homoseksualitet hører stadig til et af de største tabuer i det libanesiske samfund. Det er ikke kun ulovligt at være homoseksuel, der eksisterer også stadig mange fordomme i befolkningen, der gør det svært for homoseksuelle at have et liv som ligestillede borgere.

Det blev ikke mindst klart for Rola Yasmine, da hun i samarbejde med Helem, den libanesiske LGBT-sammenslutning [det svarer til Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark], foretog en undersøgelse af, hvordan homoseksuelle borgere blev mødt i sundhedsvæsnet. 50 % af de adspurgte ansatte ved sundhedsklinikkerne nægtede at behandle patienter, som de vidste, var homoseksuelle.

 ”Mange af dem mente, at homoseksualitet enten var en psykisk lidelse eller en sygdom”, forklarer Rola Yasmine, ”det er ikke muligt at få ordentlig lægebehandling, hvis du ikke kan være åben omkring, hvordan du lever dit liv, dyrker sex, og hvilke risici du tager. Der er et stort stykke oplysningsarbejde, der mangler her”.

Det er derfor en udstilling som Good Sex/Bad Sex/No Sex/Your Sex og opretholdelsen af World Sexual Health Day er vigtige, hvis der fortsat skal sættes fokus på krop og seksualitet i Libanon. Det fordrer en aktiv subkultur, der konstant sætter spørgsmål ved de gældende normer, hvis der skal skabes forandring.

 ”Mange af dem mente, at homoseksualitet enten var en psykisk lidelse eller en sygdom”

”Det er en langsom forandringsproces, men den kan kun komme i stand gennem aktivisme, lobbyisme og fortsat forskning og oplysning”, fortæller Rola Yasmine.

Selv er hun udover sine andre aktiviteter involveret i et projekt for The Ford Foundation og det libanesiske undervisningsministerium, der arbejder for, at seksualundervisning i skolerne bliver obligatorisk.

 ”Det er vigtigt, at der findes seksualoplysning i skoleundervisningen. Vi skal ændre mentaliteten omkring seksualitet, og det skal ske hurtigt. Det er vigtigt, at børn lærer, at man skal respektere sin partner og være lydhør. Det er også en del af seksualoplysningen. Det handler ikke kun om seksuelt overførte sygdomme og kondomer, det handler om at skabe en ny seksualitetskultur”, slutter Rola Yasmine.