Redaktionel linie for WoMen Dialogue Magasin

Hvem henvender WoMen Dialogue Magasin sig til?

WoMen Dialogue Magasin er et webmagasin, som henvender sig til en bred offentlighed med interesse for kvinders rettigheder i Danmark, Mellemøsten og Nordafrika. En særlig målgruppe for magasinet er personer, organisationer og virksomheder, der på forskellig vis er involveret i dansk-arabisk samarbejde. Andre målgrupper er f.eks.: kvindeorganisationer og medier; personer med arabisk baggrund i Danmark; personer med dansk baggrund, der lever i Mellemøsten og Nordafrika.

Hvad skriver WoMen Dialogue Magasin om?

Du vil kunne læse anmeldelser, reportager, portrætter og interviews om kvinders situation og rettigheder i magasinet. Derudover bringer vi artikler om værktøjer og redskaber, som bruges til at forbedre kvinders rettigheder. Artiklerne er journalistisk formidlet og beskriver emner, som både er en udfordring i Danmark, Mellemøsten og Nordafrika. Vores udgangspunkt er en løsningsorienteret behandling af emnerne. Det vil sige, at vi fortæller om positive forandringer og forbedringer af kvinders situation i Danmark såvel som i arabiske lande.

Emner, der fokuseres på, er:

  •  Kvinders politiske og økonomiske deltagelse i samfundet 
  •  Arbejdet for at ændre lovgivning 
  •  Kampen mod kønsrelateret vold 
  •  Forskning og dokumentation

    Vi tager udgangspunkt i konkrete projekter og begivenheder og har fokus på at vise nuancerne, kompleksiteten og forskellene inden for et emne. Magasinets mål er at bidrage med nuancerede billeder af mellemøstlige samfund til en dansk offentlighed, samt bidrage til at nuancere billedet af Danmark i forhold til en arabisk offentlighed.

    I Danmark er der et udpræget behov for mere nuancerede fremstillinger af kvinder og kønsspørgsmål i Mellemøsten, ligesom der er behov for at høre flere mellemøstlige kvindestemmer i debatten. I Mellemøsten er der behov for at nedbryde stereotype forestillinger om Danmark og Vesten. Et særligt interessefelt er viden om, hvorledes muslimer og arabere lever i Europa.

 

Hvor ofte udkommer nye artikler?

Magasinet udkommer med 2-4 artikler om måneden.

 

Hvem er redaktionen?

Redaktør af WoMen Dialogue Magasin: Anita Frank Goth

Ansvarshavende redaktør: Elisabeth Møller Jensen

 

ISSN: 1904-3635