Pulje for dialog og samarbejde om køn og kvinders rettigheder

Fondens formål

Fondens overordnede formål er at støtte samarbejdet mellem civilsamfundet i Danmark og den arabiske verden vedrørende projekter der:

  • Støtter arbejdet for kvinders rettigheder og position i samfundet i MENA regionen (Middle East and North Africa) og/eller
  • Fremmer debat om kønsrelaterede emner i MENA regionen 

Det er et krav til alle projekter at de udføres og organiseres i et partnerskab mellem mindst én partner i den arabiske verden og mindst én partner i Danmark. 

Projekternes omfang

Ansøgninger kan indgives i de følgende tre kategorier:

  • Etablering af partnerskaber og fælles projekter mellem danske og arabiske partner.  Rammen for denne kategori er et budget mellem DKK 5.000 og 30.000
  • Mindre partnerskabsprojekter med et budget mellem DKK 30.000 og 100.000 inklusiv pilot projekter målrettet mod at udvikle fælles kapacitet til at udføre større projekter
  • Større partnerskabsprojekter med et budget mellem DKK 100.000 og 1.000.000

 

Hvordan søger man?

Alle ansøgere bedes konsultere fondens retningslinjer grundigt inden de ansøger fonden. 

For at søge fonden udfyldes et ansøgningsskema og et budget.  

Fonden er åben for ansøgninger, der inkluderer mindst én dansk partner og mindst én arabisk partner (som har hjemme i MENA regionen). Ansøgere og partnere må være civilsamfundsorganisationer, foreninger eller institutioner.

Download ansøgningsskema

Ansøgninger behandles løbende.

 

Kontakt og rådgivning

Alle spørgsmål om fonden rettes til:

Projektkoordinator og rådgiver Jeannette Bach Knudsen

E-mail: jeannette.knudsen@kvinfo.dk

Tel: +45 50763368

Helst mandag kl. 10-14 

KVINFO tilbyder rådgivning til potentielle ansøgere.

 

Fondens ramme

Fonden administreres af KVINFO og er finansieret af midler fra det det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.

Fondens nuværende runde løber fra januar 2010 og indtil december 2011 og har et samlet budget på 3,5 millioner danske kroner.