Projekter

På denne side finder du informationer om projekter mellem danske organisationer og organisationer fra Mellemøsten og Nordafrika. Til hvert projekt er der tilknyttet en eller flere arbejdsgrupper. Du kan tilmelde dig en gruppe og deltage i debatten af projektet. Sproget i grupperne bestemmes af den enkelte gruppes ejer.

PROJECT NAME:

Styrkelse af kvinders rettigheder og adgangen til de marokkanske domstole

Beskrivelse

Den Marokkanske familielovgivning (Moudawanaen) har gennemgået en omfattende reform i 2004. Loven skal implementeres i praksis, hvilket betyder at borgerne samtidig skal have adgang til information om deres nyvundne rettigheder. Danske og marokkanske partnere samarbejder på flere niveauer om den nye familielov

Om Styrkelse af kvinders rettigheder og adgangen til de marokkanske domstole

Danske retsinstanser har siden 2007 samarbejdet med marokkanske partnere om at støtte gennemførelsen af den nye marokkanske familielovgivning (Moudawanaen).

 

Samarbejdet er tværfagligt og fokuserer især på tre områder: 

  • Konfliktmægling i forbindelse med skilsmisser 
  • Adgang til retsinformation og fri retshjælp  
  • Domstolenes modtagelse af kvindelige voldsofre 

Projektet hører under indsatsområdet ”Legal Change”

 

Reform i Marokko

Reformen af Moudawanaen blev enstemmigt vedtaget af det marokkanske parlament i 2004, på et tidspunkt hvor også andre sfærer i det marokkanske samfund undergik reform. De Marokkanske kvindeorganisationer havde siden firserne kæmpet for en familieretslig reform, og det næste skridt blev nu at støtte gennemførelsen i praksis. 

 

Dansk-marokkansk partnerskab

Det dansk-marokkanske samarbejde støtter reformprocesser indledt af partnere i Mellemøsten og Nordafrika. Samarbejdet foregår på professionelt plan mellem fagfolk. Danske og marokkanske dommere arbejder sammen om at sikre borgerne adgang til retsinformation. Marokkanske domstolsmedarbejdere bliver i Danmark undervist i god borgerservice for at øge og forbedre informationsniveauet til borgerne. Jurister fra den danske familiestyrelse har sammen med den marokkanske dommeruddannelse udarbejdet undervisningsmateriale i konfliktmægling. De underviser også de marokkanske dommere i praktisk anvendelse af mægling. Projektet løber foreløbigt indtil udgangen af 2012.

 

Retshjælp

Moudawanen adresserer kvinders rettigheder med hensyn til ægteskab, forældremyndighed, fast ejendom og arv. Loven giver kvinder ret til at søge om skilsmisse, begrænser polygame ægteskaber og forhøjer ægteskabsalderen. Læs evt mere på www.hrea.org

Reformerne har medført et behov for mere information til borgerne, men også for retshjælp til de som ikke har råd til en advokat. For at imødegå dette behov, støtter projektet tre NGO’er, som i samarbejde med universiteter vil oprette en ikke-statslig retshjælp efter dansk model. 

 

For yderligere informationer om projektet

Venligst kontakt:

 

 

 

 

 

Lene Ingvartsen

Programrådgiver
E-mail: lene.ingvartsen@kvinfo.dk
Tlf: 50 76 33 63
Skype: lenekvinfo